Professionsrettet Simulation - Pædagogiske formater

MENINGSFULDE PRAKSISKOBLINGER, ØGET AKTIVITETSNIVEAU OG MULTIMODAL UNDERVISNING PÅ DE PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSER

Ordblindelærerens identitet og position

3662634_audio_music_sound_speaker_voice_icon

Ordblindelærerens identitet og position

Dette didaktiske oplæg er en del af en videnspakke, der indeholder:

  • Podcasten Ordblindelærerens identitet og position i praksis med interview af Læsekonsulent Mette Eriksen fra Roskilde Kommune
  • Et didaktisk oplæg med 10 refleksionsspørgsmål til brug i undervisningen på Ordblindelæreruddannelsen
3662634_audio_music_sound_speaker_voice_icon

Forberedelse

Vi lægger op til, at du hører podcasten som indledning og inspiration til at arbejde med emne

3643292_chat_comment_message_online_seo_icon

Refleksion over ordblindelærerens rolle

Opgaven indeholder 10 spørgsmål, der lægger op til diskussion og refleksion over ordblindelærerens rolle og position efter endt uddannelse. Refleksionsspørgsmålene er tiltænkt anvendelse i gruppearbejde.

Forventningen til dette didaktiske oplæg er, at det kan bidrage til en undersøgelse af de muligheder, dilemmaer og udfordringer, der medfølger en ny fagidentitet i skolens praksis.

Dette oplæg kan styrke ordblindelærerens rolle i det tværprofessionelle samarbejde og det fordrer, at ordblindelæreren har en afklaret bevidsthed om, hvad der ligger af forventninger til rollen og dens arbejdsområder, samtidig med, at der fra ordblindelærerens side må være en åbenhed og et målrettet fokus på dialog, udvikling og samarbejde i fællesskab.

Spørgsmålene vil bidrage til, at de studerende reflekterer over:

  • Forholdet mellem mængden og typen af arbejdsområder og det antal timer de har til rådighed og vægtning og prioritering af indsatser.
  • At de forholder sig til deres rolle og position i forhold til de øvrige samarbejdspartnere omkring skolens ordblindeindsatser, således at de står stærkt på deres fagidentitet.
  • At der skabes en forståelse af de muligheder der ligger i samarbejdet og potentialet der ligger i støtte og opbakning fx fra forvaltning og ledelse
  • At ordblindelæreren også tager stilling til, hvordan de som ny fagidentitet selv har ansvar for at ”brande” sig som en ny vidensperson
6211938_business_chat_financial_message_talk_icon

I undervisningen

Vi præsenterer her to opgaveideer til brug i undervisningen. De kan anvendes i forlængelse af refleksionsspørgsmålene.